Sådan kan du tjene penge på at blogge

Skrevet af Henrik - November 28, 2017

Sådan kan du tjene penge på at blogge

Det kan lyde utroligt, at du kan tjene penge på at blogge, men det er faktisk muligt. For nogle er det endda muligt at leve af deres blog. Men det kan være svært at vide, hvor du skal begynde, og hvor du skal ende, når du har en blog, som du gerne vil begynde at tjene penge på – og måske endda kunne leve af med tiden, hvem ved. I denne artikel kommer vi ind på nogle af de måder, som du kan tjene penge på din blog. Det er langt fra en udtømmende liste, men det er nogle af de mest brugte metoder.

Sæt reklamer på din blog

Måske synes du, at det er dødirriterende, at der er reklamer, når du er inde på andres blogs. Det kan være reklamer, der sidder ude i siden eller reklamer, der popper op i hovedet på dig, når du åbner bloggen. For bloggeren er det dog højst sandsynligt en vigtig kilde til at tjene penge på bloggen. Det er derfor, at de har valgt at gøre det.

Hvis du gerne vil have reklamer på din blog, er der flere firmaer, der gør det muligt for dig. Du kan udvælge, hvilke firmaer der skal være reklamer for bloggen. Hvis du skriver om at have børn, vil det for eksempel være oplagt at have reklamer for Tivoli, mens dine læsere nok vil synes, at det er lidt upassende, hvis du reklamerer for sexlegetøj.

Når du vælger at have reklamer på bloggen, skal du altid være meget bevidst om, om at det er irriterende for dine læsere, men at det er en måde for dig at tjene penge. Der skal derfor være en balance mellem de to, så der ikke er så mange reklamer, at dine læsere ikke gider følge med på bloggen længere.

Få penge for at henvise til andres produkter

En meget brugt måde til at tjene penge på at blogge er ved at have det, der hedder affiliate links på din blog. Med linket henviser du til en butik, hvor dine læsere kan købe det, som du har skrevet om. Det kan være, at du har fået nogle virkelig gode sko, som du har skrevet om på bloggen. Så kan du lave et link til en skobutik, som du samarbejder med. Når dine læsere går over på siden og køber skoene, får du en lille andel af salget.

Når du bruger affiliate links på din blog, skal du altid gøre dine læsere opmærksomme på det. Det kan være ved at skrive i toppen eller i bunden af indlægget, at det indeholder affiliate links.

Hvis du gerne vil have affiliate links, skal du lige som med reklamerne finde nogle bureauer at samarbejde med. Der kan du finde en masse forskellige firmaer, som du kan smide links til. Hvis du har en stor blog, kan det være, at det er muligt for dig, at du kontakter en butik direkte og siger, at du gerne vil være affiliate hos dem.

Lav dine egne produkter, som du kan sælge via bloggen

Når du har en blog, er det højst sandsynligt, fordi du har noget på hjerte, og fordi du godt kan lide at skrive. Du kan kombinere de to ting og for eksempel lave e-bøger, som du kan sælge via din blog. E-bøgerne skal give dine læsere noget ekstra end det, som de kan læse om på bloggen, men skal selvfølgelig handle om det samme emne. Hvis du skriver om at rejse, kan du lave en guide til bestemte lande eller byer. Skriver du om make-up, kan du skrive en stor guide til, hvordan man skal lægge make-up til særlige lejligheder.

Det koster ikke meget at lave en e-bog. Det gør derfor også, at du kan sælge den på din blog til et mindre beløb, end du ville gøre, hvis det var en rigtig bog. Det kan gøre, at der er nogle flere, der gerne vil købe din e-bog – og dermed tjener du flere penge.

En anden mulighed er, at du laver kurser, som dine læsere kan få adgang til, hvis de betaler lidt penge. Det fungerer lidt lige som e-bogen, hvor du deler ud af din viden, så dine læsere kan få glæde af det. De fleste vælger at lave videoer af sig selv, når de laver kurser. Er du meget karismatisk, er det derfor helt sikkert en mulighed.