Find webhosting til frække hjemmesider

Skrevet af Henrik - July 18, 2019

Find webhosting til frække hjemmesider

Går du med drømme om at starte en webshop med lækre, frække produkter, så kræver det den helt rigtige webhosting, for det er ikke alle steder der godkender sider med erotisk indhold – og, hvordan er det også lige lovgivningen er for den slags?

Vi danskere er vilde med de pikante webshops og det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at der findes en eller to små overraskelser i sengebordsskuffen eller blandt undertøjet i de små hjem. Derfor er de webshops, der kan friste os med lækkert undertøj eller frækt legetøj også mere populære end nogensinde før – men der er både lovgivning, der skal overholdes og tekniske detaljer, der skal tages stilling til, inden du kan invitere indenfor i din sensuelle webshop.

Hvad er webhosting?

Webhosting fungerer lidt ligesom et lagerhotel, hvor din hjemmeside er et depotrum. For at kunne åbne din shop, skal du altså leje et rum, som du kan have dine varer i og bruge som adresse for firmaet. På nettet vil dem, der står for din webhosting altså sørger for, at du får plads på nettet til at oprette din shop og et domænenavn, hvor shoppen kan ligge.

Dit domæne kan ikke ses på nettet af andre, før det bliver præsenteret gennem et webhotel, der står for hostingen af din side. Det betyder, at al data og alle informationer ligger i dit ’værelse’ på hotellet og kun det du vælger, bliver synligt for dem, der besøger din side. Samtidig deler du hotel med en masse andre hjemmesider, der også har lejet sig ind hos det givne hotel og det giver ligeledes dem plads på nettet.

Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger webhotel?

Der er rigtig stor forskel på priserne derude, når du er på udkig efter et webhotel – også selv om din side kommer til at have erotisk indhold. Det er altid en rigtig god ide at spørge, om de godkender denne form for indhold, men i langt de fleste tilfælde er det ikke et problem, så længe du overholder lovgivningen.

En af de ting, der er vigtige at holde øje med er, hvilke services, der følger med i dit abonnement, for hos de billigste udbydere vil du ofte opdage, at der slet ikke følger nogen med. Er du helt ny i faget kan det være en stor fordel i stedet at vælge en udbyder, der tilbyder support og service i forbindelse med opbygningen af din webshop og den daglige drift.

Vær desuden sikker på, at der er plads nok på det webhotel du vælger, så du har plads til alle data omkring din hjemmeside og at du ikke en dag løber tør for plads og skal til at skifte udbyder eller købe mere plads.

Vil du gerne være helt sikker på at få god service og have plads nok til de ting du skal have liggende, så er det altid en fordel at betale lidt ekstra og være dækket ordentligt ind, hvis du skulle få brug for support eller pludselig vil udvide sortimentet.

Hvad må du sælge i din shop?

Der er ikke mange regler for, hvad der må sælges på nettet – og det, du ikke må, kender de fleste til allerede. Derfor er det alligevel altid en god ide at sætte dig lidt ind i, hvad der gør sig gældende, så du undgår at træde ved siden af – især, når du skal sælge pikante varer.

Lovgivningen er ret simpelt på det område. Du må ikke sælge eller promovere ting, der indeholder ordvalg, som er:

  • Anstødeligt
  • Truende
  • Sprogligt groft
  • Fornærmende
  • Ærekrænkende
  • Obskønt
  • Pornografisk

Desuden er det ulovligt med annoncer for escort- eller massagepiger samt stødende varer eller billeder. Herudover er reglerne klare, når det kommer til porno med dyr, voldtægt eller børn, som er 100% ulovligt!

Hvad skal din webhost kunne?

Når der er styr på indholdet og dit domænenavn, så skal du vælge et webhotel og ud over services, priser og størrelse er der en række ting der er vigtige at dit webhotel kan sørge for, hvis du vil have succes med din webshop.

Sørg for en god sikkerhed

Det er at største vigtighed, at sikkerheden er i top på siden, således, at du ikke bare overholder lovgivningen for dine kunders skyld, men også for din egen skyld, der ligger mange vigtige og sensitive informationer på din side, som du helst skal have i fred.

En anden form for sikkerhed er backup – så du er sikker på at alle dine informationer, opdateringer og køb bliver gemt jævnligt og ikke går tabt, hvis uheldet skulle være ude.

Lave udgifter

Ikke kun forhold til den månedlige ydelse, men også i forbindelse med fornyelse af webhotel eller tilknytning af flere domæner til din hosting. Vær derfor opmærksom på, hvad der er inkluderet i dit abonnement – også i forhold til fremtiden.

Let at administrere

Hvis du ikke er teknikker og måske ikke har den store erfaring med at lave hjemmesider, så er det vigtigt, at du vælger et udgangspunkt, der er let at køre og ikke kommer til at koste dig alt for mange søvnløse nætter og grå hår at finde ud af.

Præstér efter størrelse

Det er vigtigt, at du vælger et hotel, der kan vokse med din webshop, så du ikke ramler ind i problemer, hvis der pludselig kommer meget trafik på siden.

Hastigheden og trafikken er måske ikke umiddelbart noget du tænker over, men det spiller en stor rolle for dine besøgende og potentielle kunder, så derfor er det noget du bør være opmærksom på, når du skal vælge udbyder.

Den rette hjemmeside til dit publikum

Inden du kan starte din nye hjemmeside med domænenavn og webhosting, skal du også have opbygget selve hjemmesiden. Det spiller en stor rolle for, hvorvidt folk bliver på siden eller bare klikker sig videre.

Der findes rigtig mange gode guides til både opbygningen af selve siden og valg af de rigtige plugins. Det vigtigste er, at du taler til det publikum du ønsker at tiltrække – ikke bare gennem ordene og produkterne på siden, men også ved hjælp af selve designet.

Når det kommer til salg af sexlegetøj, sensuelt lingeri eller andre listige produkter, så er det vigtigt, at siden ikke kommer til at virke afskrækkende på folk, der måske kigger forbi af ren nysgerrighed eller bare gerne vil inspireres.

Det er altid en god ide at kigge på konkurrentens sider og få en ide om, hvad der virker og, hvad der ikke virker og så bruge det til din egen fordel, når du skal opbygge din egen side – og tænk altid på de kunder du ønsker at tiltrække.

For mange er det en proces, der tager lang tid at komme igennem og som bliver det, der fylder mest i forhold til projektet, men husk på, at det, der ligger bag hjemmesiden er det, der gør at den kører som den skal, så du kan koncentrere dig om at sælge dine produkter.