Tips og tricks til at finde et godt hjemmesidenavn

Skrevet af Henrik - November 14, 2017

Tips og tricks til at finde et godt hjemmesidenavn

Ingen dansker eller øvrig verdensborger kan længere være i tvivl om, at det er vigtigt at skille sig ud. Børn skal være kloge, sjove og have personlig stil. Forældre skal have uanede mængder af overskud og individualitet. Du skal stå ud fra mængden, og det gælder også online!

Her følger derfor tips og tricks til, hvordan du kan skille dig ud, når du skal oprette en hjemmeside. Det gælder om at finde et unikt hjemmesidenavn, for et unikt hjemmesidenavn er et godt hjemmesidenavn.

Den hjemmeside du skal til at navngive, skal måske være en blog, en shop, en informativ hjemmeside eller noget helt fjerde. Uanset formålet med din hjemmeside, er et godt tip at tage udgangspunkt i dig selv og/eller dit produkt, når du skal finde et godt hjemmesidenavn. Derved bliver navnet relevant for det, din hjemmeside skal omhandle, og det bliver unikt, fordi det tager udgangspunkt i lige netop dig.

Hvad enten du har købt dig et billigt domæne eller du virkelig har haft spenderbukserne på, er det altid en mulighed at få et gratis domænenavn. Her kan du anvende en af de utallige automatiske domænenavnsgeneratorer på dansk eller engelsk. Hvilket sprog du vælger afhænger naturligvis af, hvilken målgruppe du ønsker at ramme.

Domænenavnsgeneratorer

En side som www.namemesh.com giver mange muligheder. Her kan fx Gerda, der sælger gran og garn, hurtigt vælge fra en liste over unikke hjemmesidenavne, der præcist beskriver, hvad indholdet af netop hendes hjemmeside er. Hun kunne vælge det almindelige www.gerdasgrangarn.dk eller det korte www.gerdas.dk. Hvis Gerda har tyske aner, kan hun gøre hjemmesidenavnet unikt og personligt ved at vælge det halvtyske www.dasgran.dk – eller måske .com, hvis du ønsker at gå international. Fik Gerda derimod idéen til at oprette sin hjemmeside på en solferie i Spanien, kan hun tilføje et specielt touch ved at vælge det spanskklingende www.gerdasgrangarno.com.

Det er forholdsvist simpelt at anvende en sådan generator. Derudover er en fordel derved også, at du med det samme kan tjekke, om domænenavnet er ledigt. Hvilken Jens Jensen har ikke med stor frustration forsøgt at oprette sig med et brugernavn, for gang på gang at få det afvist, fordi Danmarks øvrige ca. 5.000 Jens Jensener er kommet én i forkøbet? Det er spild af dyrebar tid, og du vil sikkert allerhelst bare i gang med din nye hjemmeside.

Vil du selv være kreativ?

Det er klart, at en domænenavnsgenerator kan være en hjælp, hvis det skal gå hurtigt. Men når du allerede har besluttet dig for at oprette din egen hjemmeside, hvorfor så ikke gå hele vejen og også finde på navnet selv?

Du ved bedst selv, hvad der gør lige præcis dig og din hjemmeside til noget særligt. Hedder du Preben, bor i Pandrup og vil oprette en hjemmeside, hvor du sælger pizza, er det relativt hurtigt at være kreativ og unik; www.pandrupprebenspizza.dk eller www.3gangep.dk. Vælger du et sådant domænenavn, får du et personligt resultat, et navn, der er let at huske – og der er ingen tvivl om, hvad din hjemmeside omhandler eller hvem, der står bag.

Et andet tip, når du skal vælge domænenavn, er at bruge andre sprog end dansk. Det kan både være en ulempe og en fordel at vælge noget, som ingen, eller kun få, forstår. Hvis du har skabt et egentligt brand, og har opnået en stor kundekreds eller læserskare allerede, vil der typisk ikke være tvivl om, hvad dit unikke navn står for. Er du derimod mere grøn, vil det i højere grad kunne give bagslag at vælge et navn, som ingen forstår. Her bør du finde et domænenavn, som afspejler indholdet af din hjemmeside. Dette er særlig vigtigt, hvis dit formål er salg.

Øvrige overvejelser

Dit vigtigste fokus er, at navnet afspejler dig og/eller dit formål med hjemmesiden. Herudover gives tre små tricks, som kan være nyttige, når du skal indsnævre kredsen af alle de gode navne, du har fundet på. Vælg det kortest mulige navn, og det navn, der er lettest at skrive og huske. Er det første gang din hjemmeside besøges, dukker navnet nemlig ikke automatisk op i søgefeltet på computeren hos den, der søger. Og staves eller huskes der forkert, kan man ende på en anden hjemmeside end den påregnede!