Hvordan starter man en webshop?

Skrevet af Henrik - April 06, 2018

Hvordan starter man en webshop?

Flere og flere danskere kaster sig ud i iværksætteriet og prøver kræfter med livet som selvstændig. Det kan gøres på mange måder. En af dem er at starte op som selvstændig håndværker, hvor man skal bruge et fag og en uddannelse som baggrund for iværksætteriet. Denne uddannelse og adgangsvej er der mange, primært unge, som springer over og i steder kaster sig ud i at lave en webshop.

Men hvordan griber man opgaven an?

Vælg dine produkter med omhu

Du skal leve af at sælge produkter til dine kunder, når du driver en webshop. Derfor er det vigtigt at vælger et produkt du har viden om og passion for. For ægte lidenskab og passion skinner altid tydeligt igennem både i tale og skrift. Så brænder du for dit produkt vil du have nemmere ved at sælge det til dine kunder.

Når du har fundet frem til det produkt, er det vigtigt at du her stopper op og undersøger markedet. For selvom du har passionen og lidenskaben for produktet er det ikke sikkert at dine landsmænd deler denne begejstring. Gør de ikke det vil din webshop være dømt til at fejle allerede før den går i gang.

Derfor kan det varmt anbefales at lave en markedsundersøgelse hvor markedet sonderes. Det behøver ikke koste flere hundredetusind kroner. Nogle velvalgte konkurrencer på Facebook med dertilhørende spørgeskemaer kan være nok til at give dig en idé af volumen på markedet.

Læg et budget – vær realistisk

Når din markedsundersøgelse viser at dine produkter har potentiale og der er en reel efterspørgsel, er det her du skal have lavet et budget, så du kan se og vurdere om din forretningsmodel holder vand. Selvom det er passionen der skal drive værket, skal du ikke arbejde gratis.

Det kan for mange nystartede iværksættere vise sig at være en stor udfordring at lægge et gennemført budget da der kommer mange, for uerfarne, ekstra omkostninger til som man ikke regner med. Derfor er det en god idé at alliere sig med de gratis opstartsbudgetter man kan finde på nettet og bruge dem som rettesnor. Det er dog ikke kun opstartsbudgettet du skal fokusere på.

Det er også driftsbudgettet. Driftsbudgettet skal ikke give overskud det første stykke tid da det er urealistisk du kan lave et overskud fra dag 0. Men det er vigtigt at du kender dine faste og variable omkostninger og du har et grundigt indblik i din virksomhedsøkonomi og som minimum ved hvad nulpunktsomsætningen er, hvilket bør være det første delmål du sætter dig.

Tænk logistisk – Køb rigtigt ind


Når det talmæssige er i orden, skal du begynde at gøre den fysiske webshop klar til launch. Det kræver at du har varer på dine hylder. Her er det god idé allerede fra starten af at tænke logistisk og tænke stort. For selvom det ikke tager dig mange minutter at gøre tingene i starten vil det vise sig at være tidskrævende når det skal gøres 100 gange i løbet af en dag.

Derfor; tænk logistisk! Hav det, du regner med er de mest sælgende varer, så tæt på dig som muligt, sørg for at beslægtede varer ligger tæt på hinanden og i det hele taget gør det så nemt for dig selv som muligt. Nemt er lig med tidsbesparende, hvilket er lig med større profit i det lange løb.

Derudover er det en god idé at tænke indkøbslogistik. Har du plads og råd til større partier kan det være en god idé at købe dem hvis de på sigt kan sælges og du kan få dem for en nedsat pris.

Gør klar til launch – sørg for din hjemmeside spiller


Når du har en webshop, er det altafgørende at du har en god hjemmeside som er visuelt tiltalende men samtidig er godt skrevet og ydermere loader hurtigt. Loadhastigheden har stor betydning hvorpå Google rangerer din hjemmeside og ydermere kan du reducere antallet af besøgende som afviser din side betragteligt hvis den loader hurtigt. Du kan finde gode webhosting løsninger her. Sørg for at din side er gennemtestet og at brugerne finder den intuitiv.

Sørg for loyalitet og kundetilfredshed

Det er mange gange nemmere at sælge til eksisterende kunder end det er at skaffe nye, derfor skal du værne om dine kunder og sørge for de har en god oplevelse. Det gør du ved at give dem mere end de forventer. Gør du det vender kunderne loyalt tilbage og din webshop vil vokse organisk via et tilfreds netværk, hvilket først og fremmest nedsætter dine markedsføringsomkostninger, men også gør at de nye kunder du får ved hvad du leverer og derfor er det nemmere at leve op til deres krav.